Roller på vej

Her til aften har vi haft arbejdsaften i arrangørgruppen. Vi er ved at lægge de sidste hånd på rollerne og skrive det øvrige materiale, I som deltagere skal modtage ved første deltagerbrev. Vores forventning er, at det kommer ud i næste uge.

En af vores store udfordringer er, at vi mangler en håndfuld deltagere og enkelte grupper har haft lidt svært ved at blive det antal spillere, de havde planlagt. Det har taget os noget tid i fordeling af rollerne at tage hånd om det, og det har også taget mere af vores arrangørtid end vi havde regnet med. Det har – sammen med sygdom – været medvirkende til, at vi ikke har kunnet sende rollerne ud endnu.

Det betyder også, at eftersom vi havde lavet rollerne efter 40 deltagere og vi kun svært kan ændre på dette, er der simpelthen enkelte roller der “mangler”. Vi har forsøgt at vælge dem nænsomt ud således de ikke ødelægger spillet, og det mener vi er lykkedes. Men det betyder også, at vi har nogle roller klar til folk, hvis de har lyst til at springe til. Så kender du nogen der har lyst til at tage med hører vi meget gerne fra jer.